Ingredienser
Bèchamel sauce:
- 1 spiseske smør
- 1 teske mel
- 125ml mælk
- salt, peber og friskrevet muskatnød
Lasagne:
- 1 standard squash i tern
- 6 skiver sprødsteg bacon skåret i ikke alt for små stykker
- 1 spiseske olivenolie
- 1 fed presset hvidløg
- 1/2 teske salt og 1/2 teske peber
- 100g revet fontina ost (eller emmentaler/gouda)
- 125 ml (i volumen) friskrevet parmesan
- 1 æg
- 250 ml. tomat sauce (lav din egen eller køb en god en fra et glas)
- 100g frisk mozzarella
- lasagneplader (friske eller tørrede)
Fremgangsmåde
Tilbered bacon skiverne; dette an enten gøres på en pande, i ovnen eller i mikroovnen, det vigtigste er at baconen er sprød.
Bland den revne squash med olivenolie, hvidløg og smag til med salt og peber og bag den på en plade i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Bland bacon, squash, den revne fontina ost, friskrevet parmesan og æg i en skål, og sæt skålen tilside indtil bechamel saucen er klar
For at lave bechamel saucen skal du først smelte smørret i en tykbundet gryde ved lav-medium varme. Tilsæt melet og pisk i 3 minutter. Tilsæt derefter mælken og pisk grundigt. Øg varmen til lidt over medium varme og pisk indtil den begynder at simre og blive tyk og glat. Det tager ca. 3 minutter. Smag til med salt, peber og muskatnød.
Du er nu klar til at montere lasagnen. Hæld bechamel saucen i bunden af et fad og dæk med lasagneplader. Fordel bacon og squash fyldet i næste lag og dæk med plader igen. Tilsæt tomat saucen og kom frisk mozzarella i små klumper på toppen. Dæk hele lasagnen med sølvpapir og bag ved 200 grader i 2o minutter. Tag derefter sølvpapiret af, kom lidt parmesan ost på toppen og bag i yderligere 15 minutter.
Lad lasagnen stå i 10 minutter inden du serverer den.
Held og lykke med madlavningen! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar