lørdag den 3. marts 2012

Frikadeller med chili, lime og karry

Finder du ikke nok udfordring i at lave almindelige frikadeller? Så tjek denne opskrift ud!
Ingredienser
Farsen: 
900 g hakket svinekød
2 tsk. groft salt
2 store løg, finthakket
2 røde chilier, finthakket
1/2 dl. vand
Saucen:
Kokosmælk
3 spsk. karrypulver
3 lime
salt og peber
1 løg, finthakket
1 bouillonterning
2 forårsløg, skåret i ringe
Fremgangsmåde 
Rør kødet med salt, løg, chili og ca. 1/2 dl. vand Stil farsen i køleskab i mindst 20 min. Form derefter farsen til frikadeller og steg dem på en pande. Brun dem på hver side, skru ned for varmen og steg dem færdige i ca. 5 minutter. Tag frikadellerne af panden.
Brænd karryen af og brun løget på panden. Tilsæt kokosmælken og bouillonterningen. Lad det simre et par minutter. Tilsæt saften fra en lime, smag til med salt og peber. Tilsæt forårsløgene og derefter frikadellerne. Server med ris og salat. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar