lørdag den 3. marts 2012

Pavlova


Ingredienser:
- 3 æggehvider
- 4 ¼ dl
.flormelis
- 3 spsk. koldt vand
- 3 tsk. maizena
- 1 knsp. salt
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. eddike

Pynt:
2.5 dl. piskefløde, kiwifrugter, jordbær, appelsin eller andre friske frugter i skiver.




Fremgangsmåde:
Æggehviderne piskes stive. Vandet tilsættes en skefuld af gangen under piskning. Flormelis sigtes i af to omgange. Til sidst røres maizena, salt, vaniljesukker og eddike i. Blandingen placeres pa en bageplade belagt med bagepapir smurt med smør og drysset med maizena. Det er også en god ide at anvende ringen fra en springform (vendt pa hovedet), smurt med smør og drysset med maizena, til at begrænse kagens omkreds.


Kagen bages i en forvarmet ovn ved 140 grader C i en time. Ovnen slukkes, og kagen forbliver i ovnen i endnu en time. 

Kagen dækkes fuldstændigt med flødeskum og pyntes med rigelige mængder frugt.

Land: Australien





Kylling i cola

Ingredienser (2 personer)
- 1 spsk. ingefær ~ 5,3 g.
- 1 fed hvidløg ~ 3 g.
- 2,5 dl. tomatketchup
- 1 ds. tomatpuré  ~ 140 g.
- 3 dl. almindelig cola 
- 300 g. kyllingefillet
- 200 g. ris
- smages til med havsalt og sort peber 

Fremgangsmåde
Skræl og riv ingefær. Hak hvidløget fint.

 Kom cola, tomatketchup, tomatpure, ingefær og hvidløg i en skål, og rør det rundt til du har en flydende sauce. Smag til med salt og peber.
 
Tænd ovnen på 180º C varmluft/ 200º C alm. 

Skær kyllingen i mindre stykker, og kom det i et ildfast fad. Hæld saucen over kyllingen, så kyllingestykkerne er helt dækket til. Bag det i ovnen i 30-35 minutter. 

Kog risene efter anvisningen på emballagen.
 
Server din kylling i cola med ris eller pasta.
Suppler evt. med årstidens grøntsager.
Held og lykke! :-)


Kilde: madopskrifter.nu